We Care
På vej mod et mere ansvarligt design
Vi lever i en tid med stort pres på vores fælles ressourcer. At designe og producere sko kræver naturligvis energi og materialer, og derfor må vi erkende vores ansvar og kontinuerligt arbejde på at reducere vores påvirkning på miljøet.
Der er stadig lang vej til en 100% bæredygtig branche, men vi ønsker at gøre det bedre, både når det gælder energiforbrug, materialer, emballage, transport, sociale forhold og meget mere.
Som en mindre producent kan vi ikke alene ændre den globale branche, men vi kan inspirere gennem konstante forbedringer.
Lang levetid er den vigtigste faktor for at reducere vores miljøpåvirkning. Derfor er vi fokuseret på at designe produkter, der er både holdbare i design og materialer og skaber glæde i lang tid. Vi arbejder på at bevæge os væk fra en "brug-og-smid-væk" kultur og i stedet fremme genbrug og upcycling. Dette gør slidstærke materialer og god vedligeholdelse afgørende for vores designproces.
Tættere på produktionen
Global produktion giver designere mange fordele, herunder adgang til høj kvalitet og håndværk. Men for en international modevirksomhed er det også afhængigt af mange underleverandører over hele verden.
Når vi stiller krav til materialer, energiforbrug og produktionsforhold, er vi afhængige af vores leverandører. Derfor besøger vi selv fabrikker og garverier, hvor vores sko produceres, for at sikre kvalitet og levering, samt være tæt på de processer, der er afgørende for vores produkters miljøpåvirkning.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at producere 100% bæredygtige sko. Alle valg vi træffer, har konsekvenser. At ændre et materiale kan reducere vores miljøpåvirkning, men hvis det fører til kortere levetid for produktet, er det en skuffelse. Derfor tænker vi på vores ansvar i designprocessen, så vi hele tiden kan arbejde på at forbedre produktionen og give forbrugeren et transparent og informeret valg, når de vælger et par sko fra vores "We Care" linje.
Med "We Care" arbejder vi for at:
Bruge vedvarende energi Reducere vandforbruget Reducere forurening Gøre produktionen bæredygtig Alle vores styles, der har vores "We Care" logo, er syet i læder, der udelukkende er forarbejdet ved bæredygtige metoder.
For at vores produkter kan få vores "We Care" logo, skal læderet være certificeret af Leather Working Group (LWG) med enten deres "GULD" eller "SØLV" certificering - hvilket garanterer, at vi overholder de højeste og mest miljørigtige standarder, sat af LWG.
Læderet, vi bruger, kommer fra garverier, der er godkendt af Leather Working Group.
LWG er en non-profit organisation, der er ansvarlig for verdens førende miljøcertificering for læderfremstillingsindustrien. LWG har over 1.000 medlemmer fra hele læderforsyningskæden. Siden 2005 har LWG identificeret bedste miljøpraksis i branchen og givet retningslinjer for løbende forbedringer. Medlemmer af LWG er bl.a.: IKEA, Burberry, Ecco, Adidas, Calvin Klein, Helly Hansen, Nike, Zalando.
Har du en idé til, hvordan vi kan gøre det bedre?
Flere hoveder tænker bedre end få. Hvad enten du har stor erfaring med skoproduktion, klima- og miljøforbedring, produktionsforhold eller lignende eller simpelthen bare brænder inde med en god idé til "We Care", høre vi gerne fra dig.
Ideer til mere bæredygtig produktion, der drager yderligere omsorg for vore fælles ressourcer, eller simpelthen gør verden til et bedre sted, modtages med kyshånd på wecare@copenhagenshoes.com
Vi forbedrer os sammen - Come walk with us ❤️